Konsoljern monteres på sternen og det kontrolleres derefter at disse er i vater, dog med det nødvendige fald mod nærmeste nedløb.

Tagrenden skæres til med en vinkelsliber, hvorefter man skærer kanten fri for zink "grater" med en hobby-kniv.

Limen påføres ca. 3 cm fra kanten, hvilket samtidig gør det nødvendigt at lade den påsatte tagrende overlappe med ca. 5 cm.
>> Før tagrendernes vulster ind i hinanden og drej til bagkant hvor de klikkes sammen.

Tagrenden monteres på de allerede opsatte konsoljern.

Herefter fastgøres tagrenden ved at bøje konsoljernets bløde kant hen over tagrendens vulst.
Nedløbsrøret føres ned til afløbet og føres op i de påsatte rør holdere, som man forinden har fastgjort til muren.

En 72 graders bøjning tilføjes til nedløbet. Herefter måles hvor stort et stykke nedløbsrør der skal skæres til, som skal forbinde de to 72 graders bøjninger.

Når man har tilpasset det påsatte nedløbsrør, samles den øverste 72 graders bøjning, med tudstykke som sidder på tagrenden. Her kan det evt. være nødvendigt at forlænge vha. en rørsamler.
Til sidst fastgøres nedløbet ved at spænde hængsler sammen.
Set vort store udvalg af zinktagrender og tagrendetilbehør i zink.



